Knæet
Meniskskade
Her finder du e-knees sammenfatning af, hvad meniskerne gør, hvornår operation overvejes og hvordan du planlægger et trygt forløb. Brug sektionerne som beslutningsstøtte og del pointerne med Care Coach.
To bruskskiver som støddæmpere
Meniskerne ligger mellem lårben og underben og fordeler belastningen, så knæleddet kan klare hop og retningsskift.
Skaden sker typisk ved vrid
Pludselige drej i sport med hop eller stop-start kan skabe rifter, der giver kliklyde og begrænset bøjning.
Hævelse og aflåsning
En akutte meniskskade viser sig ofte ved smerte, hævet knæ og episoder hvor knæet føles som om det sætter sig fast.
Anatomi & symptomer
Kort om meniskerne
Meniskerne består af to halvmåneformede bruskskiver på henholdsvis inder- og ydersiden af knæleddet. De fungerer som støddæmpere, der fordeler trykket mellem lårben og underben, når du går, lander fra et hop eller skifter retning.
Kraftige vrid eller landing med knæet drejet kan rive i brusken. Derfor ses meniskskader ofte i sport med hop, vendinger og pludselige accelerationer. Symptomerne viser sig som smerter, hævelse, en fornemmelse af klik i knæet og vanskeligheder ved at bøje benet helt.
Professorerne Jonas B. Thorlund og Søren T. Skou opsummerer i e-knees webinar, hvordan du kan aflæse symptomerne og planlægge næste skridt. Se videoen via beslutningsstøtten herunder, og brug Care Coach til at notere, hvad du observerer i din hverdag.
Behandling
Hvornår operation?
Nyere forskning, som e-knee refererer til, sammenligner en strategi med tidlig operation efterfulgt af genoptræning med en strategi, hvor du starter med træning og patientuddannelse og først overvejer operation senere. Resultaterne viser sammenlignelige forbedringer i smerter og funktion i begge grupper.
Derfor anbefaler fagpersonerne, at du kun overvejer operation tidligt, hvis du har vedvarende og smertefulde aflåsninger efter meniskskaden. Ellers kan træning og uddannelse være førstevalg, mens du løbende vurderer symptomerne sammen med dine behandlere.
En tidlig operation ser ikke ud til at give bedre smerte- og funktionsresultater end træning og patientuddannelse.
Både operation og målrettet træning kan forbedre symptomer – valget afhænger af dine præferencer og mål.
Tilbagevendende smertefulde aflåsninger er den stærkeste indikator for, at operation kan være nødvendig.
Genoptræning først er et sikkert udgangspunkt for de fleste, med mulighed for operation senere, hvis symptomerne varer ved.
Video
Eksperternes perspektiv
Videoen med Jonas B. Thorlund og Søren T. Skou forklarer, hvorfor meniskskader sjældent kræver operation med det samme. Se den og skriv dine spørgsmål ned til næste konsultation.
Forberedelse
Spørgsmål du bør stille
Brug refleksionerne fra e-knee som en tjekliste, når du taler med læge, fysioterapeut eller Care Coach. De hjælper dig med at sikre, at beslutningen matcher dine mål og værdier.
Inden du vælger behandling
Det ser ikke ud til at være mere effektivt at få foretaget en meniskoperation sammenlignet med træning og uddannelse.
Både operation og træning giver vigtige forbedringer af symptomer og funktion.
Du kan vælge mellem operation først eller træning først – effekten er sammenlignelig og god i begge tilfælde.
Overvej grundigt hvilken behandling du foretrækker, og husk at træning og uddannelse er et stærkt alternativ for de fleste.
Spørg dig selv
Har jeg al den information jeg har brug for?
Hvad er mine mål – fx hverdag uden aflåsninger, sport eller arbejde?
Hvilke værdier og aktiviteter vejer højest (tid med børn, spil med holdet osv.)?
Hvilke risici er der ved operation nu, og hvordan opvejes de af gevinsterne?
Oplever jeg at sundhedsprofessionelle lytter til mine behov?
Har jeg fået tilstrækkelig tid til at beslutte mig i?
Aktiv hverdag
Tilbage til sport
Viden om re-skade efter meniskskader er stadig begrænset, men generelt stiger risikoen for yderligere skade, når belastningen og intensiteten øges. Gå gradvist frem, og noter i Care Coach, hvilke bevægelser der føles trygge.
Tal med dine behandlere om forventninger – det er helt normalt ikke at vende tilbage til præcis samme sportsniveau. Nogle vælger aktiviteter med lavere belastning, andre planlægger længere optrapning.
Pivoterende sportsgrene som fodbold og håndbold giver størst belastning og dermed højere risiko for ny skade.
Løb i lige linje eller cykling belaster mindre, men kræver stadig gradvis optrapning efter meniskskaden.
Det er normalt ikke at vende tilbage til samme niveau – årsagen kan være både knæet og ændrede prioriteter i hverdagen.
Brug også artiklenFremtiden med en knæskadetil at få idéer til, hvordan du planlægger arbejde, familie og træning på længere sigt.